Uskyldige bedragere
Mange af de mennesker, der bliver afsløret i at få penge fra kommunen, de ikke har krav på, er slet ikke klar over, at de har snydt.
Derfor bliver de meget forbavsede over pludselige at stå med en ekstra regning og en beskyldning om socialt bedrageri.
- Det kan for eksempel være folk, der regner sig selv for enlige forsørgere. De har en kæreste, de ikke bor sammen med, men som er på besøg så tit, at det tæller som ikke enlig, siger teamleder i borgerservice Lone Wandahl.
Hun forklarer, at der er sket en stramning på området, når man vurderer om en person er enlig eller ej.
Om en modtager af ydelser er reelt enlig eller samlevende afhænger af en konkret vurdering.
Som hovedregel kan man ikke betragtes som enlig, hvis man har et ægteskabslignende samliv med fælles husførelse med en anden person.
ag