Fortsæt til indhold

Tyv bryder ind hos køer og stjal kompressor

Arkiv
Lars Dinesen

Tyven prøvede først hos svinene. Uden held. Og så lirkede han låsen op hos køerne og garagen på Vellerupvej i Nr. Hyllinge nær Kirke Hyllinge imellem tirsdag og onsdag.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Tyven stjal ud over en rød kompressor af ukendt mærke også en bærbar strømkilde og nogle poser vejsalt.

Indbruddet fandt sted i tidsrummet tirsdag klokken 17 til onsdag klokken 09.45.