Mindretal har også ret
Flemming Damgaard talte om, hvordan stormflodens ofre var ladt i stikken
Venstres lokale folketingsmedlem, Flemming Damgaard Larsen, var første taler ved partiets grundlovsmøde på Vejlegården ved Roskilde Fjord. Han havde et helt afsnit om, at ofrene for stormfloden var et mindretal, hvis ret er blevet krænket: - Her seks måneder efter stormfloden, er den endnu ikke et afsluttet kapitel, og mange af de ramte er stadig ikke kommet på fode. Det er ikke godt nok. - Vi er mange, der har kæmpet for at råbe de ansvarlig op. Selv efter 12 år i Folketinget er jeg blevet overrasket over, hvor svært det har været at komme igennem med den nødvendige hjælp til dette mindretal. - Systemet har svigtet, fordi det viser sig at være for tungt og ufleksibelt til sådan en krise-situation. Derfor har de berørte mennesker følt sig overhørt og har mærket, hvordan den frihed og tryghed, vi alle forventer i velfærdssamfundet, lige pludselig ikke var til stede. - Trods den utilfredsstillende situation, er der dog også grund til at være glad over, den enorme vilje og kampgejst, som de ramte har vist. De har med sammenhold og vedholdenhed vist, at de ikke lader sig kue. - Deres kamp for retfærdighed er et godt eksempel på, at de værdier fra Grundloven, som vil skal bygge vores samfund på, stadig findes her i det danske land, konkluderede Flemming Damgaard. Ved mødet talte også partiets leder i byrådet, Bent Jørgensen, samt Karen Jespersen, der har repræsenteret både VS, Socialdemokratiet og Venstre i dansk politik. tk