Dråby Kirke genåbner i børnenes tegn
Arkiv
Dråby Det bliver en lidt særlig en af slagsen, når der onsdag d. 18. juni kl. 17.00, er børnegudstjeneste i Dråby kirke. Kirken har været lukket i halvandet år og har i den periode gennemgået en omfattende forvandling. Kirken fremstår nu lys, venlig, med en fantastisk atmosfære og smukkere end nogensinde. Sognepræst Frits Gammelgaard Terpet fortæller i børnehøjde om de mange forandringer, der er sket med kirkerummet. En festlig gudstjeneste på børnenes præmisser med en masse sang og musik, og hvor også kirkens børne- og ungdomskor medvirker under ledelse af organist Elena Koukhar og musikpædagog Lise Theilgaard Ulrikkeholm. Efter gudstjenesten byder menighedsrådet på mad. Ingen tilmelding.