Hjernekaos i Fugl Føniks
Cirkus- og Teatergruppen Fugl Føniks præsenterer spændende engangsforestilling
Hvad foregår der i en teenagers hjerne? Dét spørgsmål har mange teeenageforældre utvivlsomt spurgt sig selv om et utal af gange, og nu præsenterer Cirkus- og Teatergruppen Fugl Føniks måske svaret den 21. juni, hvor danseforestillingen Kaos opføres i et magisk gennemsigtigt telt.
Det er gruppens hidtil største enkelt satsning. Budgettet lyder på hele 55.000 kroner, og der opføres altså kun én forestilling.
Kaos handler om frygt, håb, kærlighed og sammenhold, som alt sammen er blevet fortolket til bevægelser af 16 børn og unge sammen med koreografen Tabita Friis.
Kaos er en installation over, hvad der foregår i en teenagers hjerne, men også en multimedieforestilling, for den unge esbjergenser Bruno Edelman har arbejdet med selfieoptagelser af de deltagende unge, som vil blive vist udenfor det gennemsigtige telt. Forestillingen bliver gratis at overvære, men publikum skal huske en jakke og gode sko, for de får nemlig slet ikke lov ti lat komme ind i telte! Forestillingen skal betragtes udefra gennem den gennemsigtige teltdug.
Kaos opføres lørdag den 21. juni kl. 21.00.