Fortsæt til indhold

"Fair Play" lukker ikke

Indehaver af Fair Play Sportswear afliver rygterne

Arkiv
Arkiv

Alarmerende for mange, der har brugt og er kommet i forretningen gennem de omkring 24 år, John Weill Christensen har drevet forretning i Hvidovre.
- Men jeg kan aflive alle spekulationer og rygter, fortæller John Weill Christensen.
- Da jeg satte en mægler i gang med at ¿sælge¿ butikken, var det primært fordi, jeg gerne ville finde ud af, hvor meget lokalet var værd i dagens handel. Jeg fik en del henvendelser, men ikke af seriøs art, så jeg besluttede derfor at køre videre. Det er en beslutning, jeg har det godt med...
- Igennem rigtig mage år har jeg leveret udstyr og service til en masse klubber og foreninger i Hvidovre. De seneste år har det været svært på grund af netbutikkerne og de store koncerner, der kan presse priserne, fordi de køber stort ind...
- Min styrke er, at jeg også kan konkurrere på priserne, fordi jeg er alene i butikken, og så kan jeg levere fra dag til dag. Vi har et trykkeri i kælderen, så jeg kan rykke ud hurtigt, hvis der eksempelvis opstår et problem omkring en spillertrøje. Fair Play har stadig en god og solid kundegruppe, men ikke primært i Hvidovre. Det er ikke en god udvikling. Der var en gang, hvor de lokale klubber og foreninger handlede lokalt, men det var den gang...
- Jeg synes, det er ærgerligt. At man så ikke bruger mig, er da helt i orden, hvis bare pengene lægges hos de øvrige handlende i Hvidovre. Det har selvfølgelig haft stor betydning, at klubber og foreninger i Hvidovre har valgt mig fra og fundet andre veje, men det er markedets mekanismer, og jeg skal ikke klage...
- Jeg finder andre veje, så jeg kan holde gang i butikken, og det har sine omkostninger. Men ind i mellem koster det penge at tjene penge, og sådan er det. Selvfølgelig vil det da være herligt, hvis jeg fik min tidligere kundegruppe tilbage, og de fleste ved da også, hvor jeg bor... ebohvidovreavis.dk