Ringriderfest får igen egen øl
Ringrider-øllen præsenteres med gratis smagsprøver på Rådhustorvet
Der skal igen i år skåles i en ægte ringrider-øl ved Ringriderfesten i Sønderborg.
Fuglsang og Ringriderfesten har gentager nemlig sidste års gyldne succes med Ringriderfestens helt egen øl.
"Det er en god reklamesøjle for Ringriderfesten, og det bidrager også til vores indtjening, som vi kan sende videre til områdets foreninger," fortæller Søren Leth Johannsen fra Ringriderfestens arrangementskomite.
"Øllen er den samme som sidste år, og der var folk glade for den. I år har vi den fordel, at folk allerede kender den," fortæller Jan Byriel fra Fuglsang.
Sidste år blev der tappet 40.000 flasker og 15.000 liter fadøl, og Jan Byriel forventer, at årets produktion bliver tilsvarende.
"Det er et godt initiativ, og vi mærker en stor interesse for specialøl. Folk var meget glade for den sidste år, men der manglede lidt opmærksomhed omkring. Det kommer der så i år med mere markedsføring," fortæller Brian Pedersen fra Café Ib Rehne Cairo, der er bl.a. forhandlerne.
Ringriderøllen, er sponseret af Kreditbanken, bliver officielt præsenteret under markedsdagene fredag den 13. juni på Rådhustorvet.
Først køres øllen gennem byen i hestevogn med Ringriderfestens herolder, og kl. 16.00 holder ringriderformand Jes Andersen en kort tale på Rådhustorvet, hvorefter der uddeles 500 gratis smagsprøver.
Herefter kan øllen købes på Ib Rehné Cairo, Brøggeriet, Bella Italia, Restaurarnt Colosseum, Ox-en, Mommark Marina og Wohlenberg samt naturligvis til selve ringriderfesten i juli.