Fortsæt til indhold

Hold vandet væk fra kælderen

Hvad gør kommunen og hvad kan DU gøre, når der kommer skybrud? Informationsmøde onsdag

Arkiv
Arkiv

Således lyder det fra SGH"s bestyrelse... Resultatet var, at der mange steder opstod voldsomme oversvømmelser. Og for blot et par dage siden nåede et voldsomt skybrud til Ishøj - få kilometer fra Hvidovre. - I sommeren 2011 gik Hvidovre Kommune imidlertid ikke fri af monsterregnen. Mange huse og ikke mindst kældre blev oversvømmet. Med store ødelæggelser til følge. Det er baggrunden for, at SGH holder informationsmøde: Onsdag den 11. juni kl. 19.00 i Lille Friheden... Spændende program Mødet vil belyse klimaændringer generelt, men også, hvilke konsekvenser, ændringerne ventes at få her i kommunen. På mødet fokuseres der dels på, hvad kommunen og dels hvad man selv som grundejer kan gøre for, at søge hindre, at oversvømmelser sker. Samt hvordan man kan begrænse skaderne, hvis oversvømmelsen kommer. Morten Beha Pedersen, Hvidovre Kommunes By- og Teknikforvaltning, vil holde et indlæg om klimaændringerne og deres påvirkning af vandstanden i Kalveboderne, stigende regnmængder og dermed risikoen for vandindtrængning i vore huse og kældre og andre klimatiske aspekter. Morten vil beskrive kommunens tanker, sådan som de kommer til udtryk i forvaltningens udkast til kommunens kommende Klimatilpasningsstrategi. Kloakmester Kent Hansen, Lyngholm Autoriserede Kloakmestre, vil i samarbejde med en repræsentant fra Lauridsen Handel-Import A/S beskrive og demonstrere, hvordan man kan sikre sig mod vandindtrængning fra kloaksystemet. Lauridsen Handel-Import A/S er specialist i udstyr til at bekæmpe store vandmængder hos grundejere - blandt andet højvandslukkere Mikkel Dencker, formand for Teknik- og Miljøudvalget i Hvidovre Kommune vil sluttelig runde aftenen af med, hvilke tanker politikerne har til kommunens klimastrategi, som bliver sendt i høring hen over sommeren, og som skal vedtages i løbet af efteråret. - SGH håber, at rigtigt mange vil møde op til denne interessante aften, hvor SGH også er vært ved en øl eller en vand...red