Jubilæum og fødselsdag fejret med fuld musik
MÆRKEDAG: Marinehjemmeværnsflotille 368, Køges jubilæum og deres patrulje og søredningskib, MHV 815, Kureren 15 års fødselsdag blev torsdag den 5. juni fejret med fuld musik og dejligt solskinsvejr.
Der var åbent skib mellem kl. 10 og 13 og ca. 100 gæster gik over landgangsbroen og de fik alle en rundvisning på skibet af flere af flotillens dygtige gaster.
Der blev sejlet i gummibåd og der blev vist, hvordan en nødstedt person der er faldet i vandet bliver reddet af flotillens gummibåd.
Kvindeligt Marinekorps Musikkorps musicerede på kajen til stor glæde for de fremmødte gæster.
Herefter var det flotillens tur til at blive fejret. Det skete ved en reception for inviterede gæster i Køge Marineforenings hyggelige lokaler. Der blev serveret lækre snitter og et glas vin, øl og vand. Stemningen var høj og der blev holdt nogle fine taler.
Flotillens chef, Kaptajnløjtnant Per Bach Lauritsen fortalte om Flotillens start i 1949 og takkede samtidig alle de marinere, der op i gennem tiden havde været med til at bringe flotillen til det den er i dag. Han fortalte også om flotillens skibe igennem tiden og slutte med at takke de fremmødte gæster for samarbejdet og sluttede med at udbringe et leve for jubilaren og fødselaren.
Marinehjemmeværnsdistrikts Østs chef, kommandørkaptajn Jørgen Fink ønskede flotillen tillykke med fødselsdagen. Samtidig tildelte han flotillechef, aptajnløjtnant Per Bach Lauritsen Hjemmeværnets Fortjenstmedalje.
Det var flotillens personale der havde indstillet Per Bach Lauritsen, men kommandørkaptajnen nævnte også at han syntes at Per Bach Lauritsen har gjort og gør en kæmpe indsats for flotillen og har fortjent denne erkendtlighed.
Køge Marineforenings husorkester – Kuling fra Øst – underholdt i flere omgange og der blev sunget igennem på sømandssange og –viser.
Stemningen var høj og både skib og flotille blev fejret på behørig vis.