Fortsæt til indhold

Golf, tupperware, auktion og grill i Skovbo

Arkiv
Arkiv

GOLF: Hul nr. 19 ”åbnes” i Skovbo Golfklub lørdag den 21 og søndag den 22 juni.
Nemlig foran klubhuset, hvor VW-Køge udstiller sine biler med temaet ”Hvad kan der være af golfudstyr i en lille bil”. Få en prøvetur eller en ”skarp” pris - eller kom og nyd herlighederne, opfordrer Skovbo Golfklub.
Om lørdagen den 21, spilles turneringen ”PINK CUP”, som ”støtter den gode sag”. Klubbens damer og herrer deltager fuldtalligt på kryds og tværs og helt sikkert i lyserøde farver!
- Og vi har yderligere et tiltag: "Tupperware udstiller sine ”for ever” herligheder i en opstillet pavillion ved klubhuset. Biludstillingen og Tupperware er for alle, både golfere og ikke golfere, fortæller Helle Storm fra Skovbo Golfklub.
I øvrigt har klubben rigtig mange sponsorer, at takke for de præmier, som de har ydet Skovbo Golfklub i forbindelse med turneringen. Ligeledes vil der være en auktion på dagen omkring et billede, som Jarl Friis Mikkelsen har været kunstner på.
Hele overskuddet fra turneringen og auktionen går ubeskåret til Kræftens Bekæmpelse.
- Efter lørdagens ”kampe” opstiller ”Golfbolden” - klubbens restaurant - et stort telt og derefter vil der blive serveret en herlig grill-menu, for alle deltagerne, slutter Helle Storm.
pm