Fortsæt til indhold

Nye borde og parasoller

Nyd frokosten og livet på toppen. Områdets mest fatastiske udsigt

Arkiv
Lars Saugbjerg

Man kan sagtens lege turist i sin egen by. Besøg for eksempel Det Hvide Vandtårn, der i pinsen slog dørene op for sommersæsonen med indvielse af fire bord/bænkesæt med tilhørende parasoller.
Der sker noget med folk, når de når til tops. Hvis ikke trapperne i tårnet tager pusten fra dig, så gør udsigten.
“Og det er denne udsigt, vi gerne vil slå et slag for. Derfor har vi investeret i borde og parasoller, så folk kan sidde og nyde udsigten, madpakken og livet her på toppen,” smiler projektmedarbejder Kenn Johnsen, Fredericia Kommune.
Foreninger og institutioner er også velkomne. Der er plads til 6-8 personer ved hvert bord. Udenfor tårnets åbningstid skal henvendelse ske til Fredericia Turistbureau, der i denne tid har til huse på biblioteket.
Det Hvide Vandtårn har åbent lørdag, søndag og helligdage klokken 11.00-16.30. Fra den 30. juni til den 17. august er der åbent hver dag.

“Du får ikke en mere fantastisk udsigt i Trekantområdet.”

Kenn Johnsen, Projektmedarbejder