Fem bilister påvirket af stoffer
Arkiv
I løbet af weekenden har politiet stoppet ikke mindre end fem bilister der kørte mens de var påvirket af euforiserende stoffer:
“Det er rystende, at vi stopper så mange”, lyder vurderingen fra Karsten Andersen fra Lokalpolitiet i Kolding.
Bilisterne var påvirket af henholdsvis cannabis, amfetamin og kokain da de blev stoppet. I alle fem tilfælde var det unge mænd der havde indtaget stoffer og efterfølgende sat sig bag rattet.
Bilisterne blev stoppet på blandt Tankedalsvej, Nrd. Ringvej. Kolding Bjerg, Haderslevvej og i Toldbogade.