Fortsæt til indhold

Udkantsunge klarer sig mod alle odds

Haderslev Ungdomsråd inviterer alle i biografen for at se "Abrakadabra"

Arkiv
Peter Rasmussen

I samarbejde med Kosmorama Haderslev præsenterer Haderslev Ungdomsråd filmen ”Abrakadabra”, som er produceret af unge filmentusiaster fra Thy. Særforestillingen hvor også filmens instruktør og producer deltager finder sted d. 24. Juni kl. 18.30 i Kosmorama.
Abrakadabra er en udkantsunge, der klarer sig mod alle odds. Igennem filmen, hvor ungdomsudkantstemaer som ungdomskriminalitet, narkomiljø og håbløshed sættes på spidsen. Men også igennem projektet, og et ambitiøst filmholds kamp mod fordommene om, at filmproduktion ikke kan foregå i Udkantsdanmark. Med filmselskabet Vintherfrost i spidsen står talentfulde forfattere, musikere, skuespillere og teknikere kollektivt bag filmprojektet Abrakadabra, der blander provinsens bugnende potentiale med professionelle og erfarne kræfter.
Ungdomsrådet støtter aktivt op om projektet, og bakker især op om ideen om at er så stort projekt kan skabes af unge i Udkantsdanmark. Formand for Ungdomsrådet, Nicolai Boysen, udtaler: ”Abrakadabra er et rigtig godt eksempel på, at unge kan være med til at gøre en forskel i deres lokalsamfund. På mange måder minder projektet om et ungdomsråd, drevet af unge frivillige, som har e vision.” Foruden Haderslev Ungdomsråd støtter flere andre ungdomsråd i landet også op om projektet og arrangerer visninger i deres hjembyer.
Filmen kan ses i Kosmorama Haderslev d. 24. juni for en sum af 50 kr. Filmens instruktør og producer vil præsentere filmen, og vil efterfølgende indlede en diskussion om filmen med publikum.

Filmens plot

Undergrunden stortrives. Arbejdsløshed tvinger desperate unge ud i kriminalitet for at klare sig, narko flyder i gaderne og lovens lange arm forkortes af manglende ressourcer. I en stenerlejlighed overtales tryllekunstnerthyboen Tjalfe til, at gøre sit forsøg på at 'redde verden' ved at hjælpe en paranoid københavner på fode igen. Men når man både skal klare huslejen og forsørge to kammerater er penge en mangelvare og der må tænkes alternativt for at skaffe til dagen og vejen.
Velkommen til Taberland, velkommen til Thisted.