Fortsæt til indhold

Sport, spinat og OL

Børnene er både blevet klogere og har fået god motion

Arkiv
pra

Børn og voksne fra Solbærstuen, Børneinstitutionen Favrdal, har de to sidste måneder haft ”SPORT OG SPINAT” på programmet. Børnene har bl.a. arbejdet med ”trafiklysmad”, hvor de har fået kendskab til, hvad man skal spise mindst, mindre og mest af.
På det sportslige plan har børnene deltaget i løbeklub en gang om ugen. En klub for de 0-3 årige og en for de 4-6 årige. Børnene har været meget aktive, og der er blevet løbet mange kilometer af både store og små.
Den 2/6-14 var det den store finaledag, hvor der blev afholdt Mine-børne OL på stadion ved HIC. Her blev der dystet i 400 m. løb, længdespring, skud på mål, balancegang og 3-bens løb.
Alle ydede en stor indsats og fik efterfølgende overrakt et diplom. Dagen blev afsluttet med SPINAT-boller, grøntsager og frisk frugt leveret af børnenes forældre.