KS-mandskabet er reddet
HIF¿s divisionsreserver har sikret forbliven i Københavnsserien efter sejr over topholdet
- Kastrup var åbenbart ikke bedre, end at de kunne tabe til et hold, der lå i nedrykningsfare, konstaterede assistenttræner Karsten Madsen. - Både Peter Lassen og jeg samt spillerne er naturligvis meget tilfredse med, at vi har sikret os, endda med to kampe tilbage. Mod Kastrup gjorde spillerne det, de skulle. Der blevet spillet sikkert og hurtigt, og der skete noget i begge ender af banen... - José de la Puente Garcia bragte os foran 2-0, og det gav selvfølgelig ro på. Kastrup fik reduceret kort før pausen, som vi brugte til at aftale med mandskabet, at de skulle spille fornuftigt i den høje varme... - Det betød, at vi holdt i bolden og lod Kastrup jage. Vi vidste på det tidspunkt, at en sejr ville sikre os, og den kom unægtelig et skridt nærmere, da José de la Puente Garcia sparkede et frispark i mål til 3-1. Christian Schmidt blev lagt ind centralt i midten bag Mike Poulsen efter at have startet på kanten, og en dyb stikning til ham blev omsat i et flot mål til 4-1... - Kastrup fik reduceret kort før tid, og her var vi i fuld kontrol. En rigtig flot kamp af hele holdet, men vore to unge U19 spillere, Patrick Andersen og Frederik Remmer i centerforsvaret, spillede hele kampen med stor autoritet. Der blev lukket effektivt af, og der er ingen tvivl om, at de begge er fremtidens folk i HIF... - Nu mangler vi at møde Skovshoved ude og Fremad Valby hjemme, så går vi på ferie. Efter et umuligt efterår, kan vi så alle se hinanden i øjnene og glæde os over at have skabt et meget flot resultat sammen...