Fortsæt til indhold

Hvidovre Produktionsskole - det er et godt valg!

10.000-vis af unge på kontanthjælp i Københavnsområdet. Det betyder kø på områdets 18 produktionsskoler, siger bestyrelsesformanden for Hvidovre Produktionsskole

Arkiv
Arkiv

- Produktionsskolerne optager unge op til 25 år. Skolerne har mange gode tilbud at vælge imellem, påpeger Bent Aarrebo Pedersen, formand for bestyrelsen i Hvidovre Produktionsskole. - Det er en menneskeret at være i tvivl om, hvad man vil, når man er ung. Det er ligefrem sundt og godt, at man kan få mulighed for at afprøve sine evner på en produktionsskole over en kortere eller længere periode op til et år. Også til økonomisk gavn for hjemkommunen, hvis den unge kommer godt i vej efter en periode på en produktionsskole. På Danmarks 82 produktionsskoler er der årligt ca. 13.000 elever svarende til 7.500 årselever. I Københavnsområdet er der 18 produktionsskoler med plads til ca. 3.000 elever om året (svarende til 1.700-1.800 årselever). Med muligheder for at udvide til endnu flere. Med 1.000-vis af unge op til 25 år i Københavnsområdet på kontakthjælp, er der da også mange, der nu overvejer at tage en afklaringsperiode på en produktionsskole. Unge modtager skoleydelse på en produktionsskole. Godt i gang i Avedørelejren En af de 18 spændende skoler i Københavnsområdet er Hvidovre Produktionsskole, der nu er kommet godt på plads med flytning til og samling af skolens aktiviteter i Avedørelejren på adresserne Filmbyen 10 og 12 og i Bataillionen på Alarmpladsen 2. I Storkøbenhavn er der vækst i hotel og restaurationsmarkedet. - Derfor har vi også i Hvidovre Produktionsskole i Bataillionen skabt et godt køkkentilbud i et topmoderne køkken, hvor de unge ud over en afklaring af sin fremtid, kan gennemgå et forløb, hvor de lærer om Barista (kaffebrygning), får hygiejnebevis, lærer om service, kassebetjening, alt sammen færdigheder, de kan bruge til at arbejde i cafeer, kantiner og på restauranter, bemærker Bent Aarrebo Pedersen. - I Bataillionen bespises dagligt morgen og til frokost omkring 150 personer. Dertil komme mange arrangementer af forskellig art. Det er meget lærerigt. Hvidovre Produktionsskole er et godt valg med sine otte spændende værkstedsmuligheder. Værd at besøge, kikke nærmere på og få god vejledningshjælp. Ring blot eller besøg skolen for en aftale herom. Mange vil blive overraskede over, hvad en produktionsskole giver af muligheder. Skolens telefon: 36 77 91 10