Fortsæt til indhold

Løverne fylder 40 og er i forrygende gavehumør

Rund fødselsdag fejres med fem flotte donationer på Tørning Mølle

Arkiv
pra

Den 25. maj 1974 blev Lions Club Vojens startet og det bliver markeret med et brag af en dag lørdag, den 14. juni, hvor klubben har valgt at donere penge til i alt 5 gode formål.
”Monumentet for Møllerivirksomhed” er absolut den største donation, idet dette store projekt kommer til at ligge på den anden side af 80.000 kroner,” afslører formand Leif Erbs Rasmussen.
Idèen blev fostret for nogle år siden af Aage Gram fra Vojens, og Lions klubben valgte straks at støtte op om den gode idè.
“Nu har man så, via kollektivt arbejde på mange fronter, sørget for det økonomisk dækning til at monumentet kan komme op at stå,” fortsætter formanden.
Lørdag den 14. juni klokken 16.00 er alle der har lyst til at deltage, velkomne til at overvære, når borgmester H.P. Geil afslører skulpturen klokken 16.00 med Vojens Brass Band som opbakning. Anden del af jubilæumsfestenforegår samme dag klokken 18.00 på Tørning Mølle, hvor de fire øvrige donationer overrækkes.