SønderjyskE får let modstander i pokalturnering
Det ligner en sikker kvartfinale til SønderjyskE, der møder Åstrup/Greenå i 1/8-finalen
SønderjyskE kommer på en ganske overkommelige opgave i næste runde af Landspokalturneringen.
Lodtrækningen har nemlig i 1/8-finalerne sat SønderjyskE op mod Åstrup/H.-Grenå, der i den forgangne sæson sluttede på en 8. plads i tredje division.
"For en gangs skyld så har lodtrækningen været til vores fordel. Jeg ved ikke så meget om dem, men jeg er spændt på at se, hvad de kan," siger SønderjyskE-træner Morten Henriksen, der erkender at favoritværdigheden ikke kan lægge andre steder end hos SønderjyskE.
Kampen spilles den 27. august - få dage før den første ligakamp.
"Det bliver en fin start på efterårets kampe," siger Morten Henriksen.
1/8-finalen er det længste SønderjyskE nogensinde har været i turneringen. Vinder de den, er de lyseblå i kvartfinalen, og dermed kun én runde fra Final Four-stævnet.
Kvartfinalen kan dog let blive en stor udfordring. Hvis det bliver til favoritsejre i 1/8-finalerne, skal SønderjyskE nemlig op mod enten KIF Kolding København, Skjern, Aalborg eller Team Tvis Holstebro.
"Det er spændende, at vi pludselig er så tæt på Final Four. Det kan let blive en svær kvartfinale, men hvis vi får hjemmebanefordel, har vi en god chance. Nu skal vi dog først og fremmest vinde 1/8-finalen."
De øvrige kampe i runden er: Odder Håndbold - Aalborg Håndbold, Nordsjælland Håndbold - Skanderborg Håndbold, TMS Ringsted – Skjern Håndbold, TM Tønder Håndbold – KIF Kolding København, Skive fH – Team Tvis Holstebro, Ajax København – Mors-Thy Håndbold og Lemvig Thyborøn Håndbold - GOG Håndbold.