Fortsæt til indhold

Bangsgaard til FCR

Arkiv
Arkiv

Den 20-årige Ferdinand Bangsgaard skifter fra Holbæk til FC Roskilde, der netop har indgået en etårig kontrakt med den talentfulde midtbanespiller, som på et tidspunkt også var til prøvetræning i FC Nordsjælland. - Vi er ved at have truppen til 1 division klar, siger FCR-træner Anders Theil, men jeg har hele tiden været på udkig efter en midtbanespiller, der både har råstyrken til at spille i 1. division og samtidig besidder de kvaliteter boldmæssigt, som passer ind i den øvrige trup. - Så det er glædeligt, at Ferdinand har valgt at tørne ud for os i den meget spændende 1. division. Den nye spiller glæder sig til opgaven: - Jeg håber på at bidrage til, at FC Roskilde kan gøre sig i den bedre ende af tabellen. Klubben har jo gjort det helt fantastisk i denne sæson og har et hold med rigtig mange gode spillere, som jeg glæder mig til at spille sammen med.