Fortsæt til indhold

I denne uge har politiet ekstra fokus på spritbilister

Arkiv
Af Svend Mikael Larsen

Lige nu kan bilisterne se skilte langs vejene, hvor der står 'Hvem kører hjem?'. Formålet er selvfølgelig at få flere til at lade bilen stå, når de skal ud og drikke, eller aftale på forhånd, hvem der kører hjem, så antallet af spritulykker kan reduceres.
Selv om antallet af spritbilister er faldet over årene, så er der stadig alkohol involveret i hver 4. dødsulykke i trafikken, oplyser Rådet for Sikker Trafik. Mange af ulykkerne sker i sommermånederne, hvor der er mange sociale sammenkomster og fester.
Derfor har 68 kommuner og herunder Sønderborg sammen med Rådet for Sikker Trafik og TrygFonden nu sat gang i en landsdækkende spritkampagne, og politiet bakker op med spritkontrol i den her uge og igen fra den 16. til 22. juni.