Knud Sillesens død.
En personlighed er borte. Selv om vi var mange, der viste, hvor det bar henad, så snød den livsglade og viljefaste Knud Sillesen døden flere gange.
Men fredag før pinse måtte han give op – den forfærdelige sygdom kræft – havde fældet endnu en brav mand.
Knud var en personlighed også i Roskilde Idrætsliv, hvor Roskilde Svømning, Roskilde Idræts Union og Roskilde Ældre Motion havde rigtig megen glæde af videnbaserede indsats.
Det var en kendt sag, at Knud havde fulgt it-udviklingen fra sin spæde start, og at han var 100 procent opdateret på hele udviklingssiden, også til sine allersidste dage.
Det betød for RIU i min formandstid fra 1985-1996, at vi for alvor nød rigtig megen nytte heraf, og vi glemmer aldrig hans frivillige beredvillighed og hjælpsomhed, der i mange situaitoner var helt afgørende for diverse projekter gennemførsel og levedygtighed, samt ledte han os på saglig og forståelig vis vej mod den nødvendige EDB-alder.
Også for Roskilde Ældre Motion var han en uundværlig støtte i hele opbygningen af vort regnskabssystem og medlemsadministration fra 1997 og helt frem til april måned i år.
I denne periode mere end tredoblede vi vort medlemstal til i dag 1930 aktive, holdene blev øget fra 33 til i dag 114, og derfor blev han det store støtte i en udvikling, som ikke kunne være klaret uden Knuds indsats. Men også privat hjalp han mange, han ville så gerne og havde så nemt ved det.
Talrige statistikker og statistisk materiale har Knud været fødselshjælper til, men heldigvis nåede Knud at give det meste af sin viden videre, og det vil vi altid være han dybt taknemmelig for.
Hans behagelig væsen og rolige og pædagogiske facon til at give sin viden videre på, var legendarisk, og vil altid blive husket af rigtigt mange.
Vi var mange, der fældede en tåre, da budskabet om Knuds bortgang nåede frem, og i denne svære stund går alle vore tanker til hustruen Rikke gemmen mere end 50 år samt børn, sviger- og børnebørn.
Æret være Knud Sillesens minde.
Ole Rasmussen
Roskilde Ældre Motion.