Gamle træer fortæller en historie
Tag ud til Vejle Ådal og se et evighedstræ
Danmarks Naturfredningsforening (DN) støtter de store, gamle træer i landskabet, i alléer, i skovene og i byerne med en frivillig aftale med lodsejere om Evighedstræer. De kan gøre sig bemærket ved deres størrelse, form eller kulturhistoriske forhold. Gamle træer er levesteder for sjældne og spændende dyr og planter. Gamle træer fortæller desuden historier, der går flere generationer tilbage og giver os daglige oplevelser af natur og skønhed i byen og på landet. De store kæmper kan leve næsten evigt og være levested for insekter og smådyr i mange år – også efter, de er gået ud.
Stop motorsaven
Derfor skal vi forvalte de gamle træer med omtanke og hensyn. En motorsav kan på et øjeblik fælde et stort markant træ i byen eller landskabet.
DN opfordrer alle i Vejle Kommune til at se efter og indsende oplysninger om markante træer i Vejle. Hvis træet udpeges til at være et evighedstræ, er der ikke tale om en egentlig fredning, men der udfærdiges et dokument og opsættes et skilt på eller ved træet som en markering af dets særlige status. Det sker for at sikre disse træer et længere liv, og for at sætte fokus på værdien af de gamle træer.
DN-Vejle har endnu ikke fået udnævnt nogle evighedstræer, men vi har nogle kandidater. Et af de markante træer står i Helligkilde Skov, som tilhører Vejle Kommune. Sandors Bøg ved Fabriksvejen i Helligkilde Skov (Zander Josefs Bøg).
Der knytter sig en historie til træet, for efter befrielsen den 5.maj 1945 kom ungarske soldater i tysk uniform til fods fra Norge i tiden 12.-14. maj. En ungarsk soldat indridsede sit navn i bøgen. Børge Nielsen, der bor på Fabriksvejen, og hans bror så til soldaterne og gav dem kød og æg. Til gengæld fik de ungarske pistoler. Våbnene afleveredes senere under et frit lejde.
Hvis træet vælter i en storm gemmes træsnittet med det udskårne navnetræk. Tidligere var det almindeligt, at det unge kærestepar ridsede et hjerte i et bøgetræ med deres navne. De blev frarådet at gøre det, fordi det skamferede træet. Så den tradition er uddød.