Fortsæt til indhold

En af dansk rallykørsels store profiler fylder 90 år

Fortids rally-topkører Arne Guldmark Hansen fylder halvfems

Arkiv
Af Birgitte Masson

Men det afholder ikke Guldmark fra stadig at sætte sig bag rattet, ikke for at køre rally, men når han skal se venner og bekendte. Han bor nemlig i Venslev Huse. Derude vest for Skibby, hvor man næsten ikke kan komme længere ud. Her har han boet i snart fyrre år, og det passer ham helt fint.

“Dagen er for kort. Jeg keder mig aldrig, jeg har jo haven og drivhuset, og så har jeg fået høns, “ siger han og kigger sig omkring. Idyllen er dog ikke helt intakt, for huset, en nedlagt landejendom, blev hårdt ramt af stormen Bodil.

“Det meste af taget røg af, så det skal jeg selv lægge på igen,” siger Guldmark.

Det er med andre ord en særdeles frisk halvfemsårig, som for et halvt århundrede siden var aktiv på både Roskilde Ring og i rallysporten. Det blev til Danmarksmesterskaber begge steder. Arne Guldmark Hansen kørte også meget i udlandet, hvor han flere gange var til start i det udmarvende Tour d'Europe.

“Det var facinerende at køre rally. Både hvad angår præcision og hastighed. Jeg har altid elsket fart,” siger Guldmark som efterfølgende sad 30 år i bestyrelsen i Dansk Rallyklub.