Knuste rude til smykkeforretning
Arkiv
To mænd brød i nat ind hos smykkeforretningen Romance i Jyllandsgade, Fredericia. Det var klokken 04.06. Gerningsmændene skaffede sig adgang til forretningen ved at knuse en rude. Det lykkedes dem at stjæle et ukendt antal smykker, hvorefter de stak af på en knallert.
Ifølge Lokalpolitiet i Fredericia er der muligvis tale om samme gerningsmænd, som natten til mandag begik indbrud hos optikerforretningen Thiele i Jyllandsgade. Her blev der blandt andet stjålet solbriller af mærket Police.