Slotssøbadet fejrer 20 års fødselsdag
Her i juni er det 20 år siden at Slotssøbadet slog dørene op i Kolding
fødselsdag Her i juni måned er det 20 år siden, at SlotssøBadet slog dørene op for den moderne svømmehal vi kender i dag. Projektet var en udløber af, at det gamle kommunale bad, Kolding Bad.
Den 17. juni 1994 stod en fuldstændig nyrenoveret og udbygget svømmehal/badeland til rådighed for Kolding by
I anledning af de 20 år indbyder SlotssøBadet til en storslået weekend den 21. og 22. juni. Der bydes på et stort program med alt lige fra aktiviteter i svømmehallen til jazz og taler på terrassen mod Slotssøen.
Derudover vil der også være et indslag, hvor der arrangeres en vandpolokamp mellem byrådspolitikere incl. Koldings borgmester og personale fra SlotssøBadet.
Der vil også blive arrangeret en lille historisk udstilling over tiden der er gået, i det indrettede telt foran SlotssøBadet. Efterfølgende vil udstillingen, som også viser billeder fra det gamle Kolding Bad, blive flyttet ind i svømmehallen som en permanent udstilling. Om søndagen byder badet på et stort kræmmermarked på plænen mod søen.
Her vil alle der har lidt i gemmerne, få mulighed for at sælge ud. Man skal blot kontakte SlotssøBadet, med ønsket om en bod. Pris pr. bord vil være kr. 100,- - børn under 15 år gratis.