Fortsæt til indhold

Magiske tænkepauser med topforsker

Arkiv
Arkiv

KØGE: De fleste af os vil nok påstå at magi og overtro ikke er en del af vores moderne liv, men Jesper Sørensen, religionsforsker ved Aarhus Universitet, er ikke enig i denne påstand.
Mandag 16. juni kl. 19.00 vil Jesper Sørensen give svarene på, hvorfor magiske forestillinger og handlinger er en del af menneskers almindelige forestillingsverden og hvorfor magi er umulig at udrydde.
Det sker på Køge Bibliotek.
Tænkepauser er formidling af dansk forskning direkte til borgerne i form af en bog og et foredrag. Alle deltagerne får gratis et eksemplar af Jesper Sørensens bog Magi.
Det er gratis at deltage. Af hensyn til siddepladser er det nødvendigt at tilmelde sig foredraget via KøgeBibliotekernes hjemmeside www.koegebib.dk.
pm