Fortsæt til indhold

Mor og datter blev forvandlet

Fotograf og makeupartist Tine Tietgen fandt to vindere af sin mors dags-konkurrence, og de fik en fantastisk dag med tøj, styling, fotografering og frokost.

Arkiv
Arkiv

KONKURRENCE: Dorte og Caroline-Regitze, henholdsvis mor og datter, fra Karlslunde blev de heldige vindere af den mors-dag-konkurrence, som Tine Tietgen havde lavet i samarbejde med tøjbutikken Mono og Cafe Sapore - begge beliggende i Vestergade.
Dagen begyndte klokken 9 hos Mono, hvor indehaver Carina klædte begge "piger" på. De fik hver lov at vælge et sæt tøj. Især Dorte fik noget tøj, som hun aldrig selv ville have valgt, men da det kom på, sad det bare helt perfekt.
- Efter halvanden times shopping gik turen videre til mit studie på Dyrlundsvej 12, hvor de fik håret sat og makeuppen lagt. Da både Dorte og Caroline-Regitze har blå øjne, valgte jeg en øjenmakeup i de brunlige nuancer for at fremhæve den flotte blå farve. Caroline-Regitze drømte om en klassisk eyeliner, hvilket hun selvfølgelig fik. Læberne blev holdt i naturlige rosa farver, fortæller Tine Tietgen.
- Fotograferingen gik som en leg. Begge gav den fuld gas og så ud til at nyde rampelyset, hvilket jeg langt fra er vant til. Ofte, når kvinder/piger kommer til mig for at få en makeover inklusiv fotografering, er det noget, de altid har drømt om, men samtidig en meget grænseoverskridende oplevelse, fortæller hun.
Efter små fire timer med makeup og fotografering gik turen videre til Café Sapore, hvor Giovani og hans søde team gav pigerne en fantastisk frokost.

... og efter.