Fortsæt til indhold

Pelle Stokvis - Professionel og varm

Arkiv
Arkiv

Pelle er død fik vi pludseligt at vide. Selv kaldte han sig, da børnene lagde sig børn til, “Stokvis den gamle”. Omend Pelle overdrog mere gennem årene var hans stil og person nu ganske uældet i vores relation, der kom til at vare netop 25 år dette forår.
Som stadig ret ny rektor for Folkeuniversitetet i Roskilde fik den ene af os lige efter årsskiftet 1989/90 ideen, at der kunne arrangeres en udendørs operakoncert i Roskilde. Ønsket var at det blev en ekstraordinær markering af udsendelsen af Folkeuniversitetet program for kommende år. Inspirationen var hentet ligevel fra Amfiscenen i Verona og Grønnegårdsteatret, og det på et tidspunkt hvor Det Kongelige Teater ikke selv var begyndt med de udendørs koncerter, vi kender i dag.
Magisk faldt 3 afgørende tilsagn på plads indenfor en uge: selveste direktøren for Det Kongelige Teater Boel Jørgensen, som der var god kontakt til fra tidligere, blev som håbet smittende antændt af ideen. Roskilde Banks daværende marketingschef blev med et simpelt budget, uden megen erfaring bag, overbevist om at yde netop det sponsorat der betød at risikoen var bærlig for arrangøren. Og så lyden og lyset, - hvem ellers end Stokvis Musik Danmark – Algade var de rette at spørge. Her begyndte kontakten og samarbejdet der skulle vare de næste 25 år.
Da amatøren præsenterede ideen om en udendørs operakoncert med ca. 1000 tilskuere midt byen, smilede Pelle med en særlig blanding af begejstring og den erfarnes realisme. Begejstringen, som var det amatøren hørte, udsprang sikkert af Pelles glæde ved nye initiativer, hvor lyd og lys var en afgørende komponent, mindre blev den ikke når initiativer tilførte Roskilde, som han holdt meget af, noget nyt. Den erfarne realisme, som nogle ville have brugt til at pille ideen fra hinanden, blev fra Pelle vendt til varm støtte og mange gode spørgsmål, der ubesvarede havde ført til et ringe arrangement. Pelles støtte blev også udtrykt gennem professionelle og afstemte løsninger på alt vedrørende lys og lyd. Succesen det første år må klart også tilskrives den rygrad Pelle, og viste det sig, hele familien Stokvis, tilførte arrangementet. Pelles støtte holdt ved uagtet at det oprindelige firma, hvor det første møde var, blev afhændet og den faktiske leverance i stigende grad kom fra hans søn Mikael's firma, og uagtet at Folkeuniversitet lukkede og overdrog arrangementet til Roskilde Musikforening.
Så mange års lydefrit samarbejde der tilmed har været så fornøjeligt er ikke en selvfølge. Det får vi ikke mulighed for at takke Pelle personligt for ved dette års 25. Opera i Roskilde, men vid når I glædes ved koncerten at traditionen blev skabt fordi Pelle spillede varmt og professionelt med.
Vores tanker går til Lise og familien – Æret være Pelle's minde
Bo Bøgeskov

fhv. Rektor for Folkeuniversitet i Roskilde
Stig V.S. Hansen

næstformand Roskilde Musikforening.