Stark i Varde har fået en ny afdelings direktør
Det er en erfaren mand, der nu står i spidsen for virksomheden
Den nye afdelingsdirektør er ikke ubekendt med branchen.
Stark har nemlig fået den 34-årige Jørgen Thoning som ny afdelingsdirektør.
Og der er travlt hos Stark, hvor man stadig har vareudlevering i Varde. Alle direkte ordrer pakkes og leveres af Stark i Esbjerg .
”Vi er en selvstændig forretning, men der er lidt administrative opgaver i Esbjerg, som vi har fordele ved,” fortæller Jørgen Thoning.
”Vi har dog vores eget regnskabsafdeling, og har en god og solid forretning, som vi efter finanskrisen har fået trimmet, så vi i dag passer til markedssituationen,” fortæller Jørgen Thoning.
Salg til alle
Stark har både salg til erhvervslivet og private.
Jørgen startede sin karriere hos 10-4, hvor han har været i 11 år, kun afbrudt af en tid hos Rationel Vinduer. Derfor er det en rutineret mand der er kommet til hos Stark, hvor der i dag er 12 faste samt nogle løse medarbejdere.
”Jeg ser frem til arbejdet, og er kommet godt i gang,” slutter Jørgen Thoning, som privat bor i Varde med sin kone, Lene, som arbejder hos Vølund i Esbjerg samt deres to børn, Mille på ni år og Sofie på seks år.