God kommunikation betaler sig
LIST Kommunikation er et reklame- og kommunikationsbureau, der leverer helstøbte løsninger med dokumenteret effekt.
KOMMUNIKATION: - Når man bruger penge på markedsføring og kommunikation, skal det selvfølgelig kunne betale sig. Ellers kan man jo lige så godt lade være!
Så klar lyder meldingen fra direktør Jan List, som står i spidsen for LIST Kommunikation, der flyttede ind i Den Hvide By i Køge i begyndelsen af 2014.
Jan List har arbejdet med kommunikation i over 25 år, og rådgiver en stribe private og offentlige virksomheder. Blandt kunderne findes alt fra mindre håndværksvirksomheder til kommuner og store forlag.
- Mange tror, at det er meget dyrt at optimere sin markedsføring, men det behøver det slet ikke være. Vi har mange eksempler, hvordan vi har gjort en stor forskel for mindre virksomheder, siger Jan List.
Online og offline
Og uanset hvem kunden er, og hvilke medier der benyttes, handler det for ham helt grundlæggende om at skabe resultater.
- Vi arbejder med integreret kommunikation og sikrer, at kommunikation og markedsføring spiller sammen på alle medier. Sociale medier og online markedsføring fylder meget hos os for tiden, men vores kunder efterspørger også tryksager, messematerialer, pressemeddelelser og meget mere, fortæller Jan List, som allerede er faldet godt til i Køge.
Læs mere om Køges nye reklame- og kommunikationsbureau på www.listkom.dk eller kig forbi Galoche Allé 10.