Roskilde til højbords
BTK61 kom mellem Europas 16 bedste hold i årets Champions League
Roskilde er med til højbords, når Europas bedste batmænd, skal spille om Champions League i bordtennis. De mangedobbelte danske mestre fra BTK61 blev rangeret som nummer 13 blandt Europas bedste klubhold og kom dermed ind i turneringen, der tæller i alt 16 klubber, har Den Europæiske Bordtennis Union netop offentliggjort. Holdenes styrke beregnes efter spillernes rangering, og her har det hjulpet BTK, at Michael Maze nu er kommet tilbage på holdet, der også tæller den uopslidelige veteran Allan Bentsen og Mazes makker fra OL-bronzen i 2004 Finn Tugwell sammen med de to unge talenter Claus Nielsen og Andreas Dilling. - Vi er fantastisk glade for at være tilbage i Champions League siger sportschefen Allan Bentsen. Med gode kræfters hjælp i erhvervslivet er det lykkedes at få samlet det gamle hold suppleret med et par talentfulde unge Claus Nielsen og Andreas Dilling. - Vi glæder os til igen at kunne vise verdensklasse bordtennis i Roskilde, og med en Michael Maze på vej tilbage i topform tror vi på en god placering.
Nederste seedningslag
I år vandt det franske hold Pontoise overraskende finalen over storfavoritterne, de sidste to års videre fra Gazprom Orenburg, der som navnet fortæller har russiske olie- og gas-milliarder i ryggen. god placering. De 16 hold fordeles i fire pulje, hvor alle møder hinanden ude og hjemme. Dermed er tilskuerne i Roskilde garanteret mindst tre kampe i den store nye hal, hvor en række af verdens bedste spillere demonstrerer deres kunnen. De to bedste fra hver gruppe går videre i kvartfinalerne, mens puljernes 3'ere er kvalificeret til kvartfinalerne i den anden europæiske turnering ETTU Cup. Med ren Rangering som nummer 13 kommer Roskilde i nederste seedningslav ved lodtrækningen, der foregår fredag i Wien, hvor Allan Bentsen også er tilstede Holdene 1. Fakel Gazpromoa Orenburg, Rusland ( med bl.a. Dmitrij Ovtcharov, Tyskland og Vladimir Samsonov, Hviderusland ) 2. Borussia Düsseldorf , Tyskland ( med bl.a. Timo Boll, Tyskland) 3. TTSC UMMC , Rusland (med bl.a. japanske Jun Mizutani ) 4. Chartres, Frankrig (med bl.a. Gao Ning, Singapore og svenske Per Gerell) 5. Saarbrücken, Tyskland. (med bl.a. Thiago Apolonia, Portugal og Adrien Mattenet, Frankrig 6. Pontoise Cergy, Frankrig (med bl.a. Marcos Freitas, Portugal og Wang Jian Jun, Kina) 7. Hennebont TT, Frankrig (med bl.a. Chen Chien-An, Taiwan Cho Eon Rae, Korea og Kalinikos Kreanga, Grækenland) 8. Werder bremen, Tyskland (med bl.a. Bastian Steger, Tyskland og Adrian Crisan, Rumænien 9. Bogoria Grodziak, Polen (med bl.a. Oh Sang Eun, Korea og Daniel Gorak, Polen ) 10. Angers, Frankrig (med bl.a. Jens Lundqvist, Sverige og Kenji Matsudeira, Japan) 11. Olympia Unia, Grudziadz, Polen (med bl.a. Kaii Yoshida, Japan og Wang Yang, Kina ) 12. Niederösterreich, Østrig (med bl.a. Hou Yingchao, Kina og Stefan Fegerl, Østrig) 13. Roskilde ( Michael Maze, Allan Bentsen, Finn Tugwell, Claus Nielsen og Andreas Dilling 14. Eslöv Sverige (med bl.a. Robert Svensson og Mattias Oversjø og træner Peter Sartz) 15. Sten, Havlickuv, Tjekkiet 16. Wels, Østrig