Fortsæt til indhold

Venter der en belønning?

Avedøre oprykning til 2. division bør vel udløse et eller andet

Arkiv
ebohvidovreavis.dk

At Avedøre IF nu er i 2. division er jo lidt af et kvalitetsløft. Avedøre er mest kendt for Avedøre Stationsby, der notorisk har lidt broget profil. De gode historier, og dem er der heldigvis mange af, hører man ikke så ofte. Det er gerne, når ting går galt, at pressen er på mærkerne. Avedøre IF er nu med til at fortælle den gode historie, og det er da noget af en profilering af klubbens arbejde samt den kommune, man ligger i. Hvidovre kommune bør klappe i de små hænder og vise på den ene eller den anden måde, at man glæder sig over det, klubben har opnået, og samtidig giver den et økonomisk løft i forhold til præstationen. Storebror på den anden side af Byvej bliver jo ikke snydt, selvom den også ligger i 2. division. - Vi ved ikke, hvordan man bruger systemet, fortæller Lars Boelsmand fra klubben. - Vi er rykket op, og det er nyt for klubben. Det kan betyde ekstra rejseudgifter og stadionkrav, som også betyder ekstra udgifter. Vi er i dialog med forvaltningen omkring stadion. Ingen ønsker et nyt stadion, men der er nogle krav, som vi på sigt skal opfylde. Omklædningsfaciliteterne ligger for langt fra banen, og det er blevet påtalt. Vi er blevet stillet i udsigt, at stadionuret og højtaleranlægget skal udskiftes. Borgmesteren var ude og ønske tillykke med oprykningen og gav udtryk for, at hun er informeret om vores situation. Der blev ikke lovet noget, men i løbet af denne uge skal der være nogle forhåbentlig afklarende møder mellem os og forvaltningen...