Lærer-arbejdspladser og inklusion
Der arbejdes på højtryk med klargøring af skolerne til skolereformen
oas
Kommunalbestyrelsen gav på sit seneste møde grønt lys til fordelingen af pengene og det arbejde, der skal foretages. Arkitekter og medarbejdere fra kommunens ejendomsafdeling har besøgt skolerne, kigget på bygninger og udearealer og talt med de ansatte. Og besøgene har resulteret i en rapport for hver enkelt skole med anbefalinger til, hvordan der kan skabes rum til lærerarbejdspladser, inklusion og mere bevægelse for eleverne i skoletiden. Anbefalingerne i rapporterne ligger til grund for det beløb, der er afsat til hver enkelt skole. Beløbene varierer fra 1,5 mio. kr. til 2,9 mio. kr.