Vor Frue Cantori giver koncert i Vojens Kirke
Efter en længere turné vender Vor Frue Cantori hjem - og giver koncert i Vojens
Vor Frue Cantori fra Haderslev domkirke har været på turne i Danmark, og slutter koncertrækken af i Vojens kirke torsdag den 19. juni kl. 20.00. koret blev oprettet af tidligere domorganist Svend Prip tilbage i 1971 og har opført en stor del af standard værkerne indenfor den klassiske musik for kor og orkester/orgel. Udover koncertoptræden medvirker koret ved særlige gudstjenester i Domkirken.
Siden 2011 har koret været under ledelse af den nye domorganist Henrik Skærbæk, og koret har specialiseret sig i a capella musik fra forskellige stilperioder. Det er aftenens program et godt eksempel på, her er musik af vor tids komponister så som: Jesper Madsen, Ola Gjeilo, og Knut Nystedt, og komponister fra barokkens tid så som Heinrich Schütz, William Byrd og Heinrich Scheidemann. der er fri entre til koncerten.