- Det må aldrig være på bekostning af barnet...

På Frydenhøjskolen har man én stor fordel i forhold til elementerne i den nye reform: Man har i årevis beskæftiget sig - dybt - med inklusion. Dels har man som andre skoler arbejdet mod Hvidovres inklusionsmål. Og dels har Frydenhøj i flere år haft de særlige ¿K-klasser¿ på skolen. Klasser, hvis elever er børn med en diagnose indenfor autismespekret. - Lærerne og pædagogerne fra K-klasserne har i alle årene været rigtig gode til at give gode råd videre til deres kolleger. Flere af lærerne underviser også i de ¿almindelige¿ klasser. Det giver en god vidensdeling rundt om på skolen, mener Gerhard Grubb Waaentz. Inklusion handler nemlig ikke nødvendigvis specifikt om den diagnose, der er stillet på barnet. Den handler i høj grad om en mental tilgang og om konkrete løsninger, der kan bruges på flere former for psykiske diagnoser. - Det er klart, at har vi en skoleelev i kørestol, er det nogle helt specifikke fysiske udfordringer, der gør sig gældende. Men for elever med ADHD, autisme eller andre udviklings - og opmærksomhedsforstyrrelser er der flere ens parametre. Det gælder for eksempel i mødet med eleven og struktureringen af hverdagen og undervisningen. Løsninger, som den øvrige klasse også kan få glæde af, siger Gerhard Grubb Waaentz. Vigtigt aktiv Skolens Spydspidser (læs herom under ¿Spydspidser¿ på side 11) er et vigtigt aktiv i inklusionsarbejdet. Gerhard Grubb Waaentz nævner en række ting, der er afgørende for inklusionsarbejdet: Dels er Hvidovre Kommunes overordnede udgangspunkt altafgørende for motivationen hos personalet. - Skuldrene sænkedes hos medarbejderne, da det blev meldt ud at, at man sænkede målet på 98 procent til at følge de nationale mål for inklusion på 96 procent. Målet har man allerede nået i Hvidovre, og netop de sidste to procent kan være afgørende for børnenes fremtid i skolevæsenet. Det er signalværdien, der er vigtig i den sammenhæng. Det ændrer ikke i vores grundlæggende arbejde med at inkludere de børn, der har det bedst som en del af et større fællesskab. - Derudover skal forvaltningen have ros for, at udgangspunktet altid er i det enkelte barn. Selvom udgangspunktet er, at barnet skal gå i en almindelig folkeskole, så skal vi altid indstille til en gruppeordning eller specialskole, hvis det er bedst for barnet. Vi har set eksempler på kommuner, der efter kommunalreformen lukkede ALT, hvad der hed specialskoler. Sådan har Hvidovre heldigvis ikke tænkt, siger Gerhard Grubb Waaentz. Han erkender også, at økonomien spiller en rolle for inklusionen. - Vi mister 120.000 kr., når ikke det lykkes at inkludere et barn. Det er ingen hemmelighed. Men det økonomiske aspekt må aldrig være afgørende for en beslutning. Udgangspunktet skal tages i barnets ve og vel¿ Ledelsen skal motivere Han pointerer, at det alene er ledelsens opgave at motivere og uddanne medarbejderne til det ofte krævende inklusionsarbejde. Og det er ledelsen, der skal finde ressourcerne så langt det overhovedet er muligt indenfor skolens økonomiske ramme. Skaber det uro hos personalet? - Personalet er bekymrede. Men vi skal jo have det til at fungere. Men det bekymrer lærerne såvel som skolebestyrelsen, hvad der sker, den dag økonomien ikke rækker til de krav, man stiller. I forbindelse med reformen og med lukningen af Sønderkær og Enghøj har vi jo fået ekstra midler til rådighed. Samtidig er der lagt midler ud i forbindelse med inklusionsindsatsen - de skulle gerne blive på skolerne, så vi har mulighed for at løfte den opgave, som politikerne har givet os, spørger Gerhard Grubb Waaentz. Målet er fællesskabet Man har arbejdet med inklusion i folkeskolen i årevis. Skolereformen byder på så mange andre forandringer. Drukner inklusionsdebatten ikke lidt i ¿alt det andet¿. - Jo, desværre. Det er skidt. Der sker for meget på én gang, og det kan være meget demotiverende både at skulle forholde sig til nye arbejdstider samtidig med, at vi skal arbejde mere med inklusionsfremmende tiltag, samarbejde med foreninger, mere idræt og alle de andre ting, reformen byder på. Men jeg mener, at vi har forudsætningerne for, at det bliver godt, når vi lander. Vi skal arbejde for en øget inklusion i de kommende år og omstillingen kan være svær, bl.a. fordi der er brug for at tænke anderledes, siger skolelederen. Er I så rustede nu, at alting bare står klart 1. august? - Nej, langt fra. Vi har stadig store udfordringer på personalearbejdspladserne, og jeg har kun lige haft møde med arkitekterne, der skal arbejde med håndværkerne over sommeren. Hvor er fordelene ved inklusionsarbejdet? - Fællesskabet. Det har vi alle ret til. Det er langt nemmere for et barn, som vi formår at inkludere, at skabe sig en fremtid med job og uddannelse. Det er vigtigt at være en del af samfundet. Følelsen af at høre til. Men det må aldrig være på bekostning af barnet, siger Gerhard Grubb Waaentz.