Hård kritik af økønomien i kommunens bofællesskaber - og krav om tilbagebetaling!
¿Er lukkede dagsordenspunkter blevet kommunens nye våben mod kritiske pårørende?¿
- Som pårørende til en beboer i et af kommunens bofællesskaber har jeg sammen med de øvrige pårørende gennem mere end to år forsøgt at få rettet op på meget kritiske forhold i to af kommunens bofællesskaber. Vi har senest fremsendt krav om tilbagebetaling af uretmæssig brug af beboernes penge. Der er i alt tale om et beløb ca. 185.000 kr. For to år siden rettede vi henvendelse til borgmesteren og gjorde opmærksom på at, der var rod i økonomien og at beboernes retssikkerhed var truet. Vores krav om tilbagebetaling vedrører bl.a. betaling af personalets kost og andre fornødenheder, dyre leasingaftaler, kontorartikler, telefonregninger, forsikringer, rengøring af personalerum, indkøb af tv til personalerum og betaling af licens. Vores krav er kun gjort op for de to år vi har været i dialog med kommunen, selv om man må formode at misbruget har stået på i de mere end 10 år bofællesskaberne har eksisteret... Ingen regnskaber - Der er aldrig fremlagt regnskaber for beboernes fælles økonomi, hedder det videre i det åbne brev: - Og der har aldrig været revision inde i billedet - selvom forvaltningen meget længe har lovet at få det bragt på plads. Kontaktgruppen, som blev nedsat på et fælles pårørendemøde i maj 2012, blev i februar 2014 inviteret til møde med forvaltningen for at drøfte den økonomiske problemstilling omkring manglende regnskaber og vores krav om tilbagebetaling til beboerne. Vi har nu ventet mere end fire måneder på at få en afgørelse i denne sag - på trods af, at vi har rykket forvaltningen adskillige gange. Pludselig får vi meddelelse om at direktør Christine Brochdorf har besluttet, at sagen skal forelægges Social- og sundhedsudvalget på møde den 2. juni 2014. Stor var glæden over denne besked - nu tydede alt på, at sagen langt om længe ville blive behandlet og afsluttet. Men stor var forbløffelsen, da det viste sig at direktøren havde valgt at fremlægge sagen under punktet meddelelser, og dermed sløres og mørkelægges sagens omfang og indhold, ikke kun for offentligheden og interessenter, men måske også for udvalgets medlemmer... Direktørens forkerte kurs - Endnu større blev forbløffelsen, da direktør Christine Brochdorf den 16. juni orienterer kontaktgruppen om, at hun har drøftet sagen med Social- og sundhedsudvalget, og at udvalget ønsker at eventuelle krav om tilbagebetaling rejses af bruger- og pårørenderådet for bofællesskaberne, og at det ligger udvalget meget på sinde, at de som er valgt af brugere og pårørende får den indflydelse som gør, at de kan være med til at danne fremtiden af stederne. Er det normal kotume i Hvidovre Kommune, at der træffers beslutninger under punktet ¿meddelelser fra direktøren¿ - uden at det bliver ført til referat? Denne sag er rejst af kontaktgruppen og handler om ¿fortidens synder¿ og vedrører desuden kun to af de fire bofællesskaber i Hvidovre kommune. Den bør derfor ikke adresseres til det nye bruger- og pårørenderåd. På infomøde for beboere, pårørende og medarbejdere med forvaltningen den 9. maj 2014 blev det oplyst, at sagen om manglende regnskaber og kravet om tilbagebetaling ville blive afsluttet i samarbejde med kontaktgruppen. Hvorfor denne pludselige kursændring? Jeg er dybt bekymret for beboernes retssikkerhed og vurderer, at der er tale om dårligt sømandskab, og at direktøren har lagt en helt forkert kurs. Jeg håber derfor, at I som ansvarlige beslutningstagere vil gribe fat i roret og få skuden på ret køl igen...