Fortsæt til indhold

Sidste udkald

Tilmeld din forening til Kultur- og Fritidsmesse Hvidovre

Arkiv
Arkiv

På nuværende tidspunkt har 63 stande meldt sig på banen. Og der er vel plads til 10-12 flere, så hvis din forening har tid, lyst og noget på hjertet, så tilmeld jer til Niels Pedersen på npehvidovre.dk senest den 27. juni. - Det er 5. gang vi afvikler en messe, sidste gang i 2011, hvor det var Frivillighedsår og derfor hed messen Frivillighedsmesse, siger Niels E. Pedersen, sekretær for messen. I år hedder messen, Kultur- og Fritidsmesse, men fokus er stadig på alt det frivillige arbejde, der foregår i Hvidovre - både socialt, kulturelt, idrætsmæssigt mm. I år er der blot også mulighed for institutioner, såsom HvidovreBibliotekerne, Sundhedscentret, Hvidovre Musikskole, aftenskolerne og Teater Vestvolden kan være og er med. Hvidovre Kommune finansierer rammerne for messen - Vi kan afsløre fra programmet, at hovednavnet Papkasseshow er på - sponsoreret af Hvidovre Kulturråd. Desuden får vi et royalt overraskelsesbesøg! Der kommer debat om frivillighed indenfor det kulturelle område med oplægsholder Ole Münster, hvilket skal ses i sammenhæng med, at Hvidovre Kommunes Kultur- og Fritidspolitik sættes i høring på messen!, siger Niels E. Pedersen. For familierne vil der være kreative tiltag såsom maleværksted med John Normand og klatrevæg ved Spejderne. Flere af standholderne har allerede luftet sjov forslag til konkurrencer med præmier på standene, ligeså vil der være gode præmier ved messens egen tipskupon. Tilmeld jer nu - udfyld et lille spørgeskema - det er gratis - og så I er med på messen! Hvidovre Kommune støtter messen, så der er gode solide stande, borde og stole efter behov! Arrangørgruppen er Hvidovre Kulturråd, Avedøres Kulturtogråd, samt andre frivillige foreningsmennesker, foruden Kulturhuset BuQetten og Fritidsbutikken, som er sekretær for messen. fritidsbutikken.dk bliver løbende ajourført vedrørende messen.