Sankt Hans aften er på trapperne

For mange år siden sad jeg sammen med 15 andre unge fra hele verden, i hotellets gårdhave i en by i Sydtyskland. Det var studieturens sidste dag, og vi skulle sige farvel til de nye venner, som vi havde fået på kryds og tværs af hele verden. Derfor var stemningen i bund. Men ekstra sørgmodige var danskerne, svenskerne og finnerne - det var nemlig den 23. juni om aftenen - Sankt Hans aften, eller midsommerfest som de svensktalende siger. De andre nationaliteter var ligeglade med midsommer, men for skandinaverne lå festen for den lyseste nat på året dybt i generne. Forløsningen kom fra Sverige, fra Karen fra Malmø. Hun havde opstøvet en gryde, en kogeplade, noget tørt franskbrød, tændstikker og en flaske 60 procents vodka. Brødet blev brækket i stykker, smidt i gryden og hældt over med vodka - op på kogepladen og en tændstik til. Det blev et af de bedste Sankt Hans bål jeg har oplevet. Stemningen var genoprettet, selv om kun skandinaverne forstod hvad det handlede om.

Sommerens smukkeste

I Roskilde ved vi også hvad det handler om. Efter festivalen er Sankt Hans aften vel årets største fest. Der er bål og fyrværkeri mange steder, men størst, og for de fleste mennesker, er festen i Byparken. Små børn lærer at håndtere fakler og omgås bål, de lærer at mødes med deres venner fra institutioner og skoler ude i byens store rum, de lærer hvordan man igen finder far og mor efter et kort øjeblik at være forsvundet i den store menneskemængde - de oplever at være sent oppe og se den vidunderlige lyse sommernat sammen med deres familie og venner. Kort sagt er de ved at overtage de tusindårige traditioner, der gør denne aften til en af sommerens smukkeste. Måske undres de også over at der sidder en kvinde øverst på bålet, og hvad en heks egentlig er. Så må far og mor være parate til at fortælle om gamle tiders syn på kvinden. Om kvindernes magt og påståede trolddomskunst. Når vi uden protester, i dag i det moderne samfund, accepterer den symbolske hekseafbrænding, skyldes det gamle tiders syn på kvinder, som har formået at kaste holdninger og attituder helt ind i vores moderne familier.

Ukompliceret stemning

For de voksne er Sankt Hans aften en fest uden stress. Ingen ansvarlighed for arrangementet. Man skal knap nok have penge på lommen. Du kan koncentrerer dig om at holde kæreste, kone eller mand og børn i hånden. Nyde solnedgangen, som du måske ikke har oplevet i et helt år. Du skal kun beskæftige dig med at holde stemningen i gruppen høj, og holde de medbragte øl og sodavand kolde. Så skal du snakke med de nærmeste omkring dig samtidig med at du holder styr på temaerne i borgmesterens eller grundejerforeningens formands båltale. - det hele er meget ukompliceret.

Nedarvet omsorg

Det hele forløber i de fleste tilfælde gnidningsløst, uden forsinkelser og i en glad stemning. I Byparken har kommunen sørget for alt det praktiske - du skal bare møde frem. I grundejerforeningen har du måske selv en arbejdsopgave. På havnen har alle foreningerne og deres hære af frivillige sørget for at området er åbent, rent og velholdt. De frivillige har også sørget for optræden og alskens underholdning. I øvrigt som på de fleste af sommerens dage og aftner. Hvad får dem til det ? Jeg tror det skyldes to ting. Dels har de det sjovt undervejs mens de planlægger og arrangerer, dels tror jeg, at der ligger nedarvede gener om omsorg for fællesskabet i alle os nordboer. Gener eller nedarvede traditioner for at netop sommerens, de lyse aftners tid, er noget vi alle skal deltage i og opleve, men uden fællesskab, ingen fed midsommeroplevelse. Vi ses. Rødt citat ”De frivillige har også sørget for optræden og alskens underholdning. I øvrigt som på de fleste af sommerens dage og aftner. Hvad får dem til det ?”