Fortsæt til indhold

Ny C1 ruller ud i Danmark

I den kommende weekend den 21. - 22. juni holder Citroën forhandler Auto-House Hvidovre Åbent Hus for den nye C1

Arkiv
Arkiv

Danskernes hang til små, kompakte biler er vokset konstant i de senere år og udgør i dag over halvdelen af bilsalget. Nu introducerer Citroën en ny udgave af stor-sælgeren Citroën C1, der siden lanceringen i 2005 er solgt i flere end 29.000 eksemplarer i Danmark. Den nye model havde verdenspremiere på Geneve-udstillingen i marts, og Danmark er et af de første lande til at introducere Citroën C1 netop på grund af den store danske efterspørgsel på mindre biler. Der er tale om en ny model baseret på de klassiske Citroën-dyder med karakteristisk, innovativt design og masser af nye teknologiske finesser, som kan opleves ved Åbent Hus hos Auto-House Hvidovre den 21. - 22. juni kl. 11.00 - 16.00. - Essensen af Citroën er biler med moderne design, komfort og innovativ teknologi til fornuftige priser. Derfor forventer vi, at der bliver størst efterspørgsel på ¿Feel¿-versionen af den nye C1, hvor man for lige under 100.000 kr. får det mest populære udstyr som fx 5 døre, aircondition, fjernbetjent centrallås og el-sideruder sammen med en brændstoføkonomi på op til 26,3 km/liter, siger salgschef hos Auto-House Hvidovre, Henrik Pedersen. Mere end blot en bybil Udstyr, design, motorer og ny teknologi kan kombineres på et utal af måder, der gør Citroën C1 til den ideelle bil til mange ønsker og behov. Med sin længde på 3,46 meter, en venderadius på 4,80 meter og acceleration fra 0-100 km/t på 11 sekunder er den både kvik og praktisk i byen og let at parkere. Citroën C1 er også en komfortabel og økonomisk bil til de lange køreture, hvor kombinationen af komfort, udstyr og brugervenlig teknologi sammen med en ny generation af benzinmotorer med gode præstationer og fin brændstoføkonomi virkelig kommer til sin ret. Eller man kan få Citroën C1 Airscape som er en ægte livsstilsbil med individuelt design, masser af sjove detaljer og et foldetag, der fås i tre forskellige farver, hvis man vil have vind i håret. Har man lyst til den åbne version med foldetag, koster det for de fleste modeller kun 20.000 kr. ekstra. - Vi har store forhåbninger om, at den nye Citroën C1 vil hæve standarden for, hvad man kan forvente af en lille bil. Den er fyldt med lækre detaljer og taler til både fornuft og følelser hos de mange kunder, der efterhånden tager det som en selvfølge, at en lille bil også er en veludstyret og lækker bil, siger salgschef hos Auto-House Hvidovre, Henrik Pedersen.