Fortsæt til indhold

30 år hos Bruun

Berith Ladefoged kan i denne uge fejre et flot jubilæum

Arkiv
Kim Schou

Når først man kan fejre 30 års jubilæum i samme butik, så må man være glad for sit arbejde.
Sådan er det også for Berith Ladefoged hos Bruun i Kræmmergade i Varde.
"Jeg her altid været glad for at møde på mit arbejde," fortæller Berith Ladefoged, som startede i lære hos Bruun for 30 år siden.
"Jeg har været så heldige at have tre chefer. Først Frederik, dernæst Bjarne og nu Steffen. Samtidig lavede vi en ombygning under Bjarne, så der er hele tiden sket en udvikling, fortæller Berith, som står for dameafdelingen hos Bruun.
I alt er der otte medarbejdere i huset.
"Vi har et rigtigt godt sammenhold, og jeg har da ingen planer om at stoppe her, griner hun.
Privat bor hun i Næsbjerg med sin mand Ole, samt børnene Kasper på 22 og Julie på 14.
Jubilæet markeres med 30% på alt dametøj i denne uge.