Meld dig til Vardes jule torv
Lej en bod på Varde Torv
Varde Kommune opfordrer nu kreative borgere og handlende til at melde sig til at fylde juleboderne på Torvet i Varde i julemånederne. Igen i år planlægger Varde Kommune at være koordinator bag de juleboder, som sættes op på torvet i december. Derfor efterlyses nu folk til at fylde juleboderne med liv og varer.
”Vi vil gerne gentage sidste års julesucces med juleboder på Torvet i varde. Derfor opfordrer vi nu hobbyproducenter, lokale producenter og handlende til at give os en melding på, om de vil være med i en bod i julemåneden. Boderne kan bemandes en dag, to dage eller i hele perioden. Så ordningen er meget fleksibel”, siger sekretariatschef Pia Koch Hauge fra Plan, Kultur og Teknik i Varde Kommune.
Interesserede kan henvende sig direkte til Pia Koch Hauge på 7994 6804 eller via pkha@varde.dk