Fortsæt til indhold

Velvære og massage på Varde Fritidscenter

Ny klinik har set dagens lys på Varde Fritidscenter

Arkiv
Kim Schou

Nu kan du få massage og ansigtspleje på Varde Fritidscenter.
Den 35-årige Gitte Rahbek fra Varde har nemlig startet sin egen klinik i centret og ligger dermed strategisk godt i forhold til de mange besøgende, der hver dag gæster Varde Fritidscenter.
“Jeg er lige åbnet. Faktisk er det en drøm, jeg har haft længe,” fortæller Gitte, som grundet ledighed, valgte at springe ud i det.
“Jeg kører det som B-indkomst. Jeg måtte bare have et eller andet at lave og da jeg ikke er typen, der går derhjemme, så tog jeg springet,” fortæller Gitte, som er uddannet massør.
Da hun arbejdede på Sea West mødet hun indehaveren af DesignerMudder i Sig, Karina Runge Hjort.
“Hun sælger slankewrap. Og man kan sagtens kombinere massage med slankewrap. Så det har jeg nu taget ind i klinikken,” tilføjer hun.
En slankewrap er en effektiv slankebehandling, hvor du bliver pakket ind i en stram bandage, og derefter ligger du og slapper af.
“Dermed forsvinder affaldsstoffer og væskeophobninger og du mister adskillige centimeter,” fortæller Gitte Rahbek, som har sin nye klinik, Velvære & Massage til venstre for indgangen ved centret.
“Jeg udfører som sagt dybdegående massage, velvære massage, hotstone massage, ansigtspleje osv. Husk bare at der er tidsbestilling på 2360 5205. Men ring og lav en aftale. Jeg er meget fleksibel med mine tider,” slutter hun.
I næste uge kan du her i avisen vinde en slankewrap behandling.