Fortsæt til indhold

Regn af spørgsmål om skybrud og oversvømmelser

Velbesøgt borgermøde gav svar på en række spørgsmål om monsterregn, skybrud og oversvømmelser, som risikerer at blive stadig hyppigere fænomener her i kommunen

Arkiv
Arkiv

Sådan kommenterer Flemming J. Mikkelsen, formand for Sammenslutningen af Grundejerforeninger i Hvidovre Kommune, SGH, mødet med overskriften ¿Hold vandet væk fra kælderen¿, i sidste uge, som SGH havde inviteret til. Og ganske mange grundejere havde fundet vej til Lille Friheden til mødet om skybrud, monsterregn og oversvømmelser som følge af ekstremt vejr. Og det skortede ikke på spørgsmål fra salen om, hvad man selv kan gøre for at forhindre oversvømmelser. Fire hovedområder Mødet blev indledt med, at Morten Beha Pedersen fra kommunens By- og Teknikforvaltning, gav en grundig gennemgang af det udkast til strategi for klimatilpasning, som kommunalbestyrelsen sender i høring hen over sommeren. Morten Beha Pedersen koncentrerede sig om de klimastrategiens fire hovedområder: Kloaksystemet og daglig regn, skybrud, stormflod og Harrestrup Å. Her henviste han til beregninger, der viser, at Hvidovre Kommune i løbet af de næste 100 år risikerer at opleve skader på bygninger for op imod en mia. kr. som følge af stormflod og oversvømmelser. Men samtidig gjorde han opmærksom på, at der findes et utal af forskellige løsninger som følge af forskellige risikovurderinger, og forvaltningen lægger derfor op til fleksible løsninger, som kan ændres undervejs, hvor der lægges vægt på læring af, hvad andre kommuner gør for ikke at ende i enorme fejlinvesteringer. Forskellige løsninger Som eksempel på meget forskellige løsninger nævnte Morten Beha Pedersen bl.a., at de samlede omkostning til stormflodssikring ved at etablere sluseporte ved den nordlige indsejling til Københavns Havn og mellem diget omkring Avedøre Holme og diget omkring Vestamager er på 3- 4 mia. kr. plus drift. Det skal for Hvidovre Kommunes vedkommende ses i sammenhæng med, at etablering af 3 meter høje diger ved i Lodsparken og Kystagerparken løseligt er estimeret til samlede omkostninger på omkring 27 mio. kr. - Vi skal arbejde langsigtet på nogle gode løsninger, og her er det vigtigt, at det bliver muligt at inddrage borgerne i kommunen. Dels fordi de i høj grad skal betale for de mange foranstaltninger, og dels fordi borgerne selv i mange tilfælde kan gøre noget effektivt for at mindske skaderne ved oversvømmelser, understregede Morten Beha Pedersen, som i den anledning blandt andet henviste til oplagring og nedsivning af vand i specielle vandkanaler og vandbed langs vejene, på grønne områder og på sportsanlæg. Samt at grundejerne selv kan etablere nedsivning af vand i fasciner, fjernelse af fliser, etablering af højvandslukker og lignende. Netop højvandslukkere gjorde kloakmester Dennis Granhøj fra Lyngholm Kloak-Service og Niels Arne Lauridsen fra Lauridsen Handelimport grundigt rede for. Der findes et utal af forskellige løsninger, som primært retter sig mod sikring af kældre mod oversvømmelser. Her kom det tydeligt frem, at der er mange muligheder for selv at begrænse oversvømmelserne i eget hjem, og lige så forskellige er priserne alt efter, hvor komplicerede opgaven er. Fra 15.000-250.000 kr. er spændvidden i priserne. Højt på dagsordenen Mikkel Dencker, (DF) formand for Teknik- og Miljøudvalget, oplyste, at klimaet er højt på dagsordenen i kommunalbestyrelsen, så oversvømmelserne fra sommeren 2011 ikke risikerer at gentage sig. Her nævnte han de store kloakfornyelser, der er i gang flere steder i kommunen som en del af løsningen på dette. Men han erkendte også, at der er behov for mere, og at det ekstremt dyrt at sikre kommunen effektivt mod oversvømmelser. Udvalgsformanden nævnte også, at det er nødvendigt at se på utraditionelle metoder, og henviste blandt andet til Helenevej på Frederiksberg, hvor asfalt på vejen er udskiftet med en særlig belægning, vandet kan trænge ned igennem. Ligesom fliser på fotovene er erstattet af sand. - Men vi går ikke hurtigt frem på det område, understregede Mikkel Dencker. - Vi skal gøre det rigtigt, og risiciene for fejlinvesteringer er store, og det skal vi forsøge at undgå. Og vi skal også samtænke ting, så vi for eksempel med renovering af vejbaner etablerer chikaner og lignende, som ikke alene har betydning for trafiksikkerheden, men også for, hvor hurtigt vand fra monsterregnskyl skylles gennem vejene og ned i kloaksystemerne, som ikke har tilstrækkelig kapacitet til at aflede vandet fra vejene. Mikkel Dencker nævnte, at områder som Strandøre, Risbjerg-kvarteret og Vojensvej er områder i kommunen, der har højest prioritet til at blive sikret, da risiciene er størst i disse områder. Præmierings-ordning? På et direkte spørgsmål fra SGHs formand Flemming J. Mikkelsen om, hvorvidt man kan forestille sig, at kommunen vil overveje en præmierings-ordning for grundejere, som gør noget effektivt for nedsivning af vand på egen grund ¿ for eksempel ved at fjerne fliser og erstatte med grus eller skærver, svarede Mikkel Dencker bekræftende. - Det har vi ikke diskuteret endnu, men man kan godt forstille sig, at man kan lade dette spørgsmål indgå, når vandafledningsafgiften diskuteres. Det er vigtigt at annimere folk til selv at være med til at løse problemerne. Derfor vil vi også i de kommende år gøre mere for at informere og aktivere borgerne i dette spørgsmål, fastslog Dencker.

Mødedeltagerne fik mange gode input og ideer af eksperter og politikere.