Storbarmet tricktyv er på spil i Esbjerg
Politiet melder atter om forsøg på tricktyveri.
Både i Esbjerg og i Varde gik det mandag ud over flere frisørsaloner, og fremgangsmåden var den samme hver gang.
De dukkede op i forretningerne og forsøgte at veksle store pengeseldler til mindre. Herefter forvirrer de offeret, og mindst to gange lykkedes det dem at få 500 kr. ud af foretagendet.
Politiet er overbevist om, der er tale om de samme tyve, der har været på spil i hvert fald tre steder.
Ifølge politiet beskrives den kvindelige tricktyv som udenlandsk af udseende, lav og almindelig af bygning, men med et meget stort brystparti. Hun var iført hvid top, knickers og havde håret opsat i en knold.
Manden beskrives som udenlandsk af udseende. Lav og almindelig af bygning og iført sort t-shirt og sorte knickers.