Klassesejr til Kim Boisen
Boisen Motorsport kom hjem med en klassesejr og en 3. plads generelt fra Rallye Stemweder Berg, som blev kørt syd for Bremen i Tyskland. Teamet kørte mod nogle af de hurtige tyske mestre i rallyet, som bl.a. deltager i deres Porsche GT3 biler. Boisen Motorsport kæmpede flot mod deres konkurrenter og endte også med en prøvesejr, selv mod de næsten 30 år nyere Porsche GT3 biler.
”Bilens opsætning skulle lige justeres ind, efter de første prøver på vores nye 18 dæk fra Yokohama. Bilen kørte derefter bare som på skinner, og vi fik mere og mere fart i bilen. Det er helt klart de Yokohama dæk vi skal køre på i fremtiden,” fortæller en glad Kim Boisen.
”Det er altid en fornøjelse og spændende at køre med Kim. Den her gang kommer vi ned til et vinkel sving med 200 km/t og skal bremse ned. BMW"en kommer lidt ud i rabatten, og vi snurre rundt ud på en mark ... lidt spændende. Fornøjelsen er de tyske tilskuere, som står jublende ude på prøverne hver gang BWM"en kommer sidelæns forbi. Tilskuerne elsker bare Kim og den blå BWM. Mange af dem kommer efterfølgende også forbi på servicepladsen og skal have en autograf af den legendariske Kim Boisen fra Danmark,” fortæller Dan Johannsen.
Boisen Motorsports nye outfit fra Bygma og Mascot gør nu, at teamet er et professionelt team, som stiller til start hver gang. Desuden har den store transporttrailer fra Padborg Park fået nye flotte farve. Så BMW"en skal lige poleres til næste gang, hvor Boisen Motorsport er klar til deres nye udfordringer i ADAC Rallye Niedersachsen, som køres den 4. og 5. juli i Harzen.