Fortsæt til indhold

Preben fik pris for sin store indsats

Preben Solgaard har fået Nordeafondens pris for sin indsats i Kolding Boldklub

Arkiv
Arkiv

Torsdag den 12. juni modtog Preben Solgaard Nordea-fondens Gode Liv-Pris for sin store frivillige indsats i Kolding Boldklub.

Preben Solgaard var i mange år formand og næstformand i Kolding Boldklub. I de senere år har han været formand for Kolding Boldklubs støtteforening – Støtteforeningen 1919, som er et væsentligt økonomisk fundament i Kolding Boldklub, og som har bidraget til klubbens positive udvikling i de seneste mange år.

Med mere end 1200 medlemmer er Kolding Boldklub langt den største fodboldklub i Kolding med et førstehold i kvindefodbold i landets øverste række – 3F Ligaen, og med førsteholdet på herresiden, der for første gang i klubbens 95-årige historie er nyoprykket til 2. division.