Ulykke ved Christiansfeld blev til en tur på skadestuen
Sydøstjyllands politi kunne onsdag eftermiddag oplyse, at der ikke er nogen svært tilskadekomne i den ulykke, som skete kort efter klokken 11.00 ved tilkørselsrampen til motorvejen ved Christiansfeld i sydgående retning.
I første omgang sagde politiet, at der var tale om to personer i en personbil, der kørte sammen med en lastbil med en person.
Det er dog nu blevet rettet til, at der kun var en enkelt mand i bilen, der kørte op i en parkeret lastbil, der holdt på tilkørselsrampen.
"Der er tale om en 26-årig mand fra Haderslev, der kører op i en holdende lastbil, hvor der sidder en 33-årig mand fra Tyskland. Den 33-årige kastes ind i forruden, men der sker ikke noget alvorligt. Den ene er blevet kørt til skadestuen", siger Jesper Duus fra Sydøstjyllands politi.
I følge politiet er der ryddet helt op derude, og der har ikke været nogen større gene i forhold til trafikken.