Fortsæt til indhold

Jacob i finalen i Mexico

Arkiv
Af Svend Mikael Larsen

Elite Aabenraa talentet Jacob Jørgensen fra Sønderjyllands Golfklub, er lige hjemvendt fra sin første udenlandske turnering som herrespiller.
Jacob var udtaget sammen med Mathias Gladberg fra Gyttegaard Golfklub til at spille Mexican Amateur den 4. – 8. juni. De er begge på herrelandsholdets observationstrup og skulle sammen danne hold for Danmark samt spille individuelt.
Turneringen blev spillet over 72 huller med cut ved 54 huller. I det store 125 mands felt med deltagere fra 25 lande skulle der først findes en holdvinder efter 54 huller. Her blev det til en flot 3. plads. Begge spillede sig i finalen på en svær bane med vanskelige greens, og hvor vand var i spil på 12 huller.
Det blev til en solid turnering for Jacob med runderne 76 – 75 – 70 og 73, i alt + 6 og en super 19. plads. Mathias sluttede to slag bedre på en 11. plads.