Ny pianist ved sommergospel i Kolding
Ny mand bag tangenterne ved sommergospel i Kolding
Når Brændkjærkirken i Kolding giver genlyd af gospelsound fra Lusangi Gospel Choir ved sommerkoncerten torsdag d. 19. juni kl. 19.30, er det med ny mand bag tangenterne og en uropførelse af noget så specielt som et par håndfulde værker af en dansk gospelkomponist.
“Lusangi Gospel Choir glæder sig til at levere en blanding af overraskende kendisstof og glødende amerikansk gospel sat sammen med en uropførelse af en medley over sange med noget af de bedste kompositioner gennem de sidste tyve år af den danske gospelkomponist Hans Christian Jochimsen”, fortæller dirigent Henrik Engelbrekt Refshauge.
Og så præsenterer koret igen ny pianist, hvor Anders Tærsbøl Fedders fra MGK på Kolding musikskole.
"Anders er en dygtig pianist, der hurtigt er sprunget ind for at udfylde den svære rolle som gospelpianist for Lusangi Gospel Choir, fortæller dirigenten.
“Vi glæder os til at sætte ham i kobbel sammen med vores egen Knud Erik Rasmussen på bas, Kasper Struck på saxofon og Rasmus Danielsen på trommer”
Koncerten finder sted den 19. juni i Brændkjærkirken.