Ferie uden farveforvirring
REJSESYGESIKRING: Fra den 1. august 2014 er det slut med den offentlige rejsesygesikring. Det er derfor vigtigt at have tjek på, hvilke kort man skal have med på rejsen, lyder rådet fra GF Forsikring i Køge.
Når man efter den 1. august rejser uden for Danmark, Færøerne og Grønland, er man ikke længere dækket af det gule sygesikringskort. I EU-landene, Norge, Island, Liechtenstein og Schweiz skal man i stedet medbringe det blå EU-sygesikringskort, der giver ret til sygehjælp på samme vilkår som borgerne i det pågældende land.
- Med afskaffelsen af det gule sundhedskort ryger den sidste del af rejsesygesikringen, som man kender det i dag. Allerede tilbage i 2008 besluttede Folketinget at fjerne hjemtransportdækningen, men man bevarede dækningen for akut sygehjælp på ferierejser under en måneds varighed, fortæller Michael Jappe, daglig leder for GF Forsikring i Køge, og fortsætter:
- Det er den dækning, som forsvinder fra. 1. august 2014.
Dyrere at blive syg
I mange af de mest populære ferielande er der egenbetaling for lægehjælp og hospitalsindlæggelse. Det betyder blandt andet, at det bliver en del dyrere for danskere, der bliver syge eller kommer til skade under ferieopholdet,
- Derfor er det vigtigere end nogensinde at få styr på rejseforsikringen, da man ellers meget hurtigt risikerer at springe feriebudgettet, hvis man er så uheldig at blive syg eller kommer til skade under ferieopholdet, forklarer Michael Jappe.
Klar besked om rejseforsikringen
- Med en rejseforsikring i bagagen slipper man for at skulle have penge op af lommen, hvis man aflægger den lokale læge eller hospital et ufrivilligt besøg, ligesom man kan få hjælp af en dansk alarmcentral til at finde frem til et egnet behandlingssted, fortæller Michael Jappe og fortsætter:
- Og skulle det værst tænkelig ske, at man kommer så alvorligt til skade, at man skal hjemtransporteres, så dækker en rejseforsikring også udgifterne til hjemtransporten af den tilskadekomne og en ledsager.
- Er man i tvivl om de nye regler, og hvad de kommer til at betyde, er man meget velkommen til at kontakte sin forsikringsrådgiver, slutter Michael Jappe.
pm